Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

Mannequin-udstilling viser årtiers kropskultur

Mannequin-dukker er mere end bare anonyme silhoutter i butiksvinduer. En amerikansk udstilling hylder kunstners arbejde med de menneskelige bøjler, der afspejler kropskultur og skønhedsidealer.
Mannequin-dukker er mere end bare anonyme silhoutter i butiksvinduer. En amerikansk udstilling hylder kunstners arbejde med de menneskelige bøjler, der afspejler kropskultur og skønhedsidealer.

Vores tøj fortæller, hvem vi er, hvor vi kommer fra og hvilken tid, vi lever i. Det samme gør mannequindukker, selvom vi ofte kun beskuer dem ubevidst, når vi shopper. Derfor præsenterer New York’s Museum of Arts and Design en udstilling af mannequindukker fra de sidste 30 år. Det skriver Dezeen.

Dukkerne er kreeret af Ralph Pucci, som siden 1976 har opnået stor succes med visuel merchandising i modebranchen. Han har blandt andet samarbejdet med Diane von Furstenberg, Anna Sui og en lang række andre designere og kunstnere. På udstillingen kan museumsgæsterne blandt andet opleve en storsmilende cyklop-mannequin, mænd der står på hænder og kvinder i alle former og farver. Ifølge Ralph Pucci er mannquindukkerne ikke bare et alternativ til bøjler og tøjstativer. De skal hele tiden udvikles og reflektere mode, kunst og popkultur.

LÆS OGSÅ: “Nyt postyr om kropsideal i modebranchen”

Også kurator på udstillingen Barbara Paris Gifford mener, at dukkerne afspejler den måde, vi i samtiden ser os selv og hinanden på:

”Som vi hørte historierne bag Ralph Puccis mannequiner, gik det op for os, at gæsterne kan tage en tur gennem kulturen i 1980’erne, 1990’erne og nullerne, mens de ser på mannequinerne. Ralph Pucci har oplevet skiftende standarder indenfor skønhed, etnisk diversitet, plus size-silhoutter og powerfulde muskulære kvindeformer,” fortæller hun til Dezeen.

Udstillingen består af 24 specielt udvalgte mannequiner fra Ralph Puccis arkiver.

Kilde: Dezeen