Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

Google og Pinterest øger mobilfokus med købeknap

Både søgemaskinen Google og det sociale billeddelingsnetværk Pinterest har offentliggjort, at de inden for kort tid vil præsentere en købeknap-funktion specielt til mobile enheder.
Både søgemaskinen Google og det sociale billeddelingsnetværk Pinterest har offentliggjort, at de inden for kort tid vil præsentere en købeknap-funktion specielt til mobile enheder.

Efter længere tids spekulationer kunne Googles forretningsdirektør Omid Kordestani i sidste uge afsløre, at en Google købeknap er nært forestående. Og i går meldte Pinterest sig også på banen med nyheden om, at de ligeledes lancerer en købefunktion til deres side indenfor den kommende måned.

Hos både Google og Pinterest vil købefunktionerne være specielt rettet mod de mobile enheder, mens transaktionerne også vil foregå udenom en tredjepart. Det betyder, at man på Pinterest køber produkterne direkte på siden, og på Google køber produkterne direkte fra de annoncer, der dukker op langs siden af søgeresultaterne.

LÆS OGSÅ: “Google straffer dit website med ny algoritme”

For to måneder siden valgte Google at ændre deres søgealgoritme i forhold til smartphones og tablets. Det betød, at de virksomheder, der havde mobiloptimeret deres hjemmesider og webshops ville få en bedre placering i søgeresultaterne end de, der endnu ikke havde gjort det.

Kilde: BBC News, Business Insider.