Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Trendsales laver mode-programserie på TV3

Den danske modebazar Trendsales blænder til efteråret op for en ny programserie på TV3, der i rammerne af en designkonkurrence skal at sætte fokus på re-design og genanvendelse af secondhand-tøj.
Den danske modebazar Trendsales blænder til efteråret op for en ny programserie på TV3, der i rammerne af en designkonkurrence skal at sætte fokus på re-design og genanvendelse af secondhand-tøj.

Trendsales har førhen lavet traditionelle markedsføringskampagner på TV, men nu tager den danske modebazar skridtet videre og lancerer til en ny programserie under navnet ’Trendsætterene’ på TV3.

Programmet vil forløbe som en designkonkurrence, hvor syv udvalgte deltagere over fem uger dyster om at re-designe de bedste outfits ud fra brugte tøjgenstande. Hver uge vil deltagerne møde en ny designudfordring, og hver uge vil der være en vinder, og en taber, der elimineres fra konkurrencen. Hvem der vinder ugens udfordring vil blive afgjort af Trendsales’ brugere, der har mulighed for at stemme på deres favorit. Hvem der taber ugens udfordring, vil derimod blive afgjort af et endnu ukendt dommerpanel.

Pernille Teisbæk som vært

Selvom det endelige dommerpanel endnu ikke er helt på plads, har Trendsales allerede en prominent og international modepersonlighed i folden. For den 31-årige stylist og modeblogger Pernille Teisbæk vil gennem samtlige afsnit styre slagets gang som vært.

”Vi er utrolig glade for at have Pernille om bord, fordi hun repræsentere en unik og personlig tilgang til stil – et udgangspunkt, der også vil være gennemgående for vores dommerpanel,” siger Trendsales’ underdirektør Eva Kemp til Fashion Forum.

LÆS OGSÅ: “EcoChic Designpris er åben for tilmeldinger”

Udover et erfaringstungt dommerpanel lover Eva Kemp også at seere vil kunne opleve et hold af deltagere, der alle præsentere høje standarder indenfor håndværksmæssig kunnen og kreativt udtryk.

”Vi annoncerede for konkurrencen via forskellige metoder, hvoraf én var uddeling af materiale til designskolerne – og her har vi virkelig mødt nogle fantastiske designere. Det har virkelig været svært at indsnævre feltet til syv deltagere, fordi vi havde en så stor talentpulje. Jeg er dog sikker på, at de endeligt udvalgte både vil overraske, underholde og inspirere,” siger Eva Kemp.

Designers Remix-samarbejde

Den heldige deltager, der i programmets sidste afsnit kan løfte armene i vejret som vinder, vil kunne se frem til to præmier – deltagelse i den franske Première Vision-messe og et capsule-samarbejde med det danske modebrand Designers Remix.

LÆS OGSÅ: “Première Vision er klar med sourcing-messe”

”Det var vigtigt for os, at konkurrencens præmier havde stor værdi, så det både gav noget rygrad til programmet og dets indhold. Det er ingen hemmelighed, at vi meget gerne vil have at programmet kunne udvides til vores nye markeder – Norge og Sverige – så vi valgte at stable nogle ret store præmier på benene,” siger Eva Kemp.

Vinderens capsule-kollektion vil blive fremvist under Copenhagen Fashion Week til februar 2016.