Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

Moschino lukker undermærket ’Cheap & Chic’

Det flamboyante italienske luksusmærke Moschino lukker undermærket Cheap & Chic for i stedet at starte et ny undermærke med en bredere og yngre kundeappel.
Det flamboyante italienske luksusmærke Moschino lukker undermærket Cheap & Chic for i stedet at starte et ny undermærke med en bredere og yngre kundeappel.

Siden den amerikanske designer Jeremy Scott overtog Moschinos kreative ror i 2013, har kollektionerne været et legesygt sammensurium af McDonalds-inspirerede håndtasker, lyserøde læderjakker med dertilhørende Barbie-dukker og sweatre med tegneseriefiguren Svampe Bob Firkant. Det har både medført en øget efterspørgsel samt en fornyet og styrket brandidentitet, præget af det modige, det ungdommelige og det innovative. Og her mener mærkets administrerende direktør Alessandro Varisco, at undermærket Cheap & Chic ikke helt har kunne følge med. Det skriver Womens Wear Daily.

LÆS OGSÅ: “Marc by Marc Jacobs: Lukker og lever videre på samme tid”

Det er derfor blevet besluttet, at Cheap & Chic lukkes ned for i stedet at åbne et ny undermærket under navnet Moschino Boutique. Det nye undermærke vil udelukkende bestå af dametøj, mens målgruppen vil være noget yngre og priserne noget lavere. I forhold til Cheap & Chic forlyder det, at Moschino Boutique vil være hele 30-40 procent billigere, hvorfor Moschino også regner med at kunne ramme bredere end hidtil.

Derudover skal det nye undermærke i højere grad følge modemærket Moschinos kreative og legesyge udtryk, med det formål at værne om Moschino-stifteren, Franco Moschinos, mantra: Jeg er, hvad jeg er.

Moschino Boutique vil være i butikkerne til efteråret.

Kilde: Womens Wear Daily og Textilwirtschaft.