Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Modeuge

Iben Høj stiger af kollektionsræset

At styrte rundt over hele verdenen på forskellige messer giver ikke designeren så megen mening, fordi hendes produkt alligevel sælges året rundt og typisk beholdes af kunden i flere år.
At styrte rundt over hele verdenen på forskellige messer giver ikke designeren så megen mening, fordi hendes produkt alligevel sælges året rundt og typisk beholdes af kunden i flere år.

Iben Høj har som freelance blandt andet solgt sine designs til Marni, Kenzo, Donna Karan og Marc Jacobs og hendes værker er repræsenteret i samlingen på Designmuseum Danmark. Hun har sin egen genkendelige profil, og tidløsheden i designet gør, at det ikke er sæsonpræget. Det giver nu den 44-årige designer mulighed for at stige af kollektionsræset og i stedet fokusere på løbende produktudvikling og lancering.

LÆS OGSÅ: ”Designer stiger af kollektionsræset med nyt koncept”

Farvellet betyder, at Iben Høj fremover ikke vil tage på messer. I stedet vil hun lave direkte salg til relevante butikker.

”Indtil videre har jeg nogle faste, gode loyale kunder i Danmark og udlandet. Jeg håber, at det vil sprede sig derfra. Der ud over har jeg en hjemmeside, som jeg har relanceret og udbygget, så man både som kunde og som detailhandler kan få mere af historien omkring mine varer,” fortæller Iben Høj.

LÆS OGSÅ: “Nichebrands satser på webshops”

Hun oplever, at hun ved at melde sig ud af mængden kan få mere fokus på sit lille, specielle brand.

”For et lille mærke som mit kan det måske være mere interessant sådan her i stedet for at stå og drukne på en stor messe. Man står der med 25 bøjler ved siden af store mærker med måske 250 bøjler. Der kan det måske være mere relevant at fokusere på udsøgte multibrand butikker, der har mod på at tage et lille anderledes mærke som mit ind på hylderne,” siger Iben Høj.

Vandt til at være selvkørende

Hun har ingen planer om at entrere med en agent, men vil selv stå for den opsøgende kontakt.

”Den gang jeg var på messer, var det også mig alene, der stod for det hele – bookede billetter, hængte ting op på standen, bookede overnatning og så videre. Så det frigør i virkeligheden tid for mig at droppe kollektionsræset og messerne. Med alt det rejseri til messer, som jeg selv har taget mig af, så får jeg mere tid til at produktudvikle og være kreativ nu,” siger Iben Høj.

LÆS OGSÅ: “Sjælen tilbage i købsoplevelsen”

”– Inden jeg stod af ræset, var jeg bange for, hvad der ville ske, hvis jeg ikke fortsatte. Men det er blevet taget godt imod. Det er en stor lettelse og det helt rigtige for mig,” tilføjer hun.

Iben Høj Hun er uddannet på University of Brighton, Faculty of Fashion and Textiles suppleret med kursus på Københavns Tilskærerakademi. Hun lancerede sin første kollektion under mærket Iben Høj i 2003.