Tomme butikslokaler og handelsområder uden kunder skal afløses af pop up-shops. I hvert fald hvis det står til det norske bureau Urban Jungle, der i øjeblikket arbejder på at konvertere lukkede lokaler til pop up-shops. Det skriver Tekstilforum.no.
Inspirationen til konceptet er hentet fra New York og London, fordi efterspørgslen på pop up-shops er steget. Men langt de fleste virksomheder har behov for rådgivning, når de skal åbne en sådan, fortæller Pia Henriksen, manager i Urban Jungle.
”Samtidig med den øgede efterspørgsel på pop up-lokaler har det vist sig, at brugerne oftere og oftere har behov for bistand med udvikling og gennemførsel af pop up-butikkerne og samtidig optimere afkastet på investeringerne. Derfor etablerer Urban Jungle nu Norges første pop up-bureau, som skal bistå kunderne med identificering, opsætning, drift, udvikling og gennemføring af pop up-butikker,” siger hun til Tekstilforum.no.
LÆS OGSÅ: “Peak Performance pop-up butik giver gratis gavekort”
Urban Jungle har kontakt til over 50 aktører, som inden 2015 vil etablere en pop up-shop. Virksomheden har lokaler på Aker Brygge, Torggata og Grünerløkka i Oslo.
Kilde: Tekstilforum