Sammenlign din netbutik med andre europæiske netbutikker
FDIH lancerer i samarbejde med Ecommerce Europe, Ecommerce Benchmark, som er et gratis værktøj, hvor du kan sammenligne din netbutiks performance med andre e-handlere.E-handel stiger og det gør konkurrencen mellem netbutikker også. Det kan være en fordel at få en fornemmelse af, hvordan din netbutik klarer sig i forhold til konkurrenternes. Det nye værktøj Ecommerce Benchmark, som lanceres af Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) i samarbjede med Ecommerce Europe, gør det muligt at sammenligne din e-handel med internationale netbutikker.
Ecommerce Benchmark giver dig en rapport med op til 21 KPI’er, som står for Key Performance Indicator. Man indtaster de KPI’er, som man har data på, og får samme antal tilbage i sin rapport. Det er ikke nødvendigt at have data på alle 21 KPI’er.
Med disse data kan man finde ud af, om der er afgørende områder i ens virksomhed, hvor fokus skal være anderledes. Dataerne er anonyme og kan ikke kobles til din virksomheds navn.
Eksempler på KPI’er, som kan findes i benchmarken, er konverteringsrate, cost per click (CPC), cost per order (CPO), basket abandonment rate og ordrestørrelse.
Rapporten, som man modtager efter at have oplyst sine tal, giver indsigt i fire områder af ens e-handel:
- Hjemmeside
- Finans
- Organisation
- Innovation
FDIH er det danske hovedsæde for Ecommerce Benchmark og tilbyder værktøjet for at give danske e-handlere mulighed for at forstå egne styrker og svagheder i forhold til konkurrenterne.
783 virksomheder deltager allerede i Ecommerce Benchmark, som er velegnet for både B2C – og B2B virksomheder.
Bemærk, at det ikke har været muligt for Fashion Forum at afdække, om de anonymiserede oplysninger, man indtaster, bliver brugt i videre kommerciel sammenhæng.
Kilde: FDIH.dk