Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Stasia indgår samarbejde med Soeren le Schmidt

Stasia tager den danske designer Soeren le Schmidt ind for at støtte design og videreudvikling af både Stasias 'couture' og ready-to-wear.
Stasia tager den danske designer Soeren le Schmidt ind for at støtte design og videreudvikling af både Stasias 'couture' og ready-to-wear.

Stasia lancerede sin ready-to-wear kollektion ”Lace by Stasia” tilbage i 2014, og oplever en enorm efterspørgsel på hverdagsblonder. Lace by Stasia forhandles i dag i mere end 50 danske butikker og fremgangen i nabolandende ser allerede nu lovende ud, oplyser mærket.

Samtidigt er Stasias couturekollektioner voksende, og derfor har hun brug for et ekstra sæt kreative hænder. Derfor indleder den erfarne designer nu et samarbejde med den unge danske designer Soeren le Schmidt.

Fortid hos David Andersen

Soeren le Schmidt er uddannet skrædder og har siden 2007 arbejdet i modebranchen senest som designer og produktionschef hos David Andersen. Der ud over har Soeren le Schmidt lavet forskellige designsamarbejder med danske og udenlandske virksomheder.

”Jeg tror, at et match mellem Stasias feminine og elegante udtryk og min mere minimalistiske og kantede streg tilsammen kan danne rammerne om et magisk univers. På nuværende tidspunkt er vi i gang med udviklingen af den nye SS16 LacebyStasia samt couturekollektionen, der begge ser ud til at tegne godt,” siger Soeren le Schmidt.

Soeren le Schmidt er 26 år og uddannet fra CPH Vest og har også arbejdet som stylist og model.