Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Shoppingcentre bliver til oplevelsescentre

På grund af nethandlens stigende popularitet tyer indkøbscentre til nye startegier for at vinde omsætningen tilbage og byder derfor kunderne på oplevelser ud over shopping.
På grund af nethandlens stigende popularitet tyer indkøbscentre til nye startegier for at vinde omsætningen tilbage og byder derfor kunderne på oplevelser ud over shopping.

I takt med at danskernes interesse for nethandel stiger, finder shoppingcentrene også på nye måder at vinde kunder på. Rundt omkring i landet investerer centrene på alt fra populære restauranter til biografer og træningscentre.

En opgørelse fra Institut for Center-Planlægning, ICP, der lever af at rådgive omkring detailhandel og andre oplevelses- og kundeorienterede servicefunktioner i Danmark og i udlandet, viser, at der er planlagt nye centre for 450.000 kvadratmeter landet over. Det skriver Finans.dk.

LÆS OGSÅ:”Frederiksberg Centret gør op med center-stemningen”

Senest har Frederiksberg Centret åbnet dørene op for en ny tredjesal, hvori de har forsøgt at ramme stemningen fra Strøget ved hjælp af større butikker og atypiske madoplevelser.

”Centrene har de seneste syv år været ramt af et stagnerende forbrug og den stigende nethandel, og det har tvunget dem til at tænke i nye baner. Der sker rigtig meget i branchen, og kampen om kunderne er hård,” siger Jens Christian Petersen, direktør i ICP.

Gør op med vanetænkningen

Det er gode tegn, at der ruskes op i markedet og gøres op med vanetænkning, mener Kathrine Heiberg, der er administrerende direktør i Reteam Group og medlem af International Council of Shopping Centers European Research Group.

”Det handler om at skabe en moderne markedsplads fyldt med butikker, mødesteder og restauranter, et sted der er både sjovt, socialt og inspirerende. Man kan lave alle mulige aktiviteter og events, der giver kunder et tilhørsforhold til centret – og får dem til at bruge flere penge,” siger Kathrine Heiberg til Finans.dk.

Læs hele artiklen hos Finans.dk