Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Ny platform for dansk børnetøj i Kina

Fredag den 24. april 2015 kl 09-12.00 afholdes Kina-workshop for en række skandinaviske brands inden for børnesegmentet hos Dansk Erhverv/WEAR på Børsen i København.
Fredag den 24. april 2015 kl 09-12.00 afholdes Kina-workshop for en række skandinaviske brands inden for børnesegmentet hos Dansk Erhverv/WEAR på Børsen i København.

Spandet And Partners og Furward, som er Kopenhagen Furs datterselskab i Kina, vil sammen med deres kinesiske investor præsentere det første koncept for en børnelivsstilsplatform i Kina. Initiativet skal introducere danske børneprodukter, som tøj, sko og legetøj til det kinesiske marked. Ideen er at brande de danske og skandinaviske værdier som en samlet fortælling.

I følge pressemeddelelsen arbejdes der med en nyskabende tilgang til eksport indenfor leg, læring og shopping. Håbet er at skabe et retailkoncept, der anfægter den traditionelle måde at tænke eksport på. Den fælles platform skal gøre det nemmere for danske brands, som ikke har kompetence til at entrere oversøiske markeder som Rusland, Indien eller Kina, at komme til og få adgang til gode salgsbeliggenheder.

Den første butik planlægges åbnet i slutningen af 2015 med den kinesiske partner. Der regnes med åbning af over 50 lignende butikker i løbet af de næste år i Kina.

Tilmelding til Kina-workshoppen skal henvendes til Henrik Spandet fra Spandet And Partners på henrik@spandet.com