Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

Marc by Marc Jacobs: Lukker og lever videre på samme tid

Marc by Marc Jacobs fusionerer med hovedlinjen Marc Jacobs. Det sker, fordi underlinjen har mistet sit oprindelige udgangspunkt.
Marc by Marc Jacobs fusionerer med hovedlinjen Marc Jacobs. Det sker, fordi underlinjen har mistet sit oprindelige udgangspunkt.

Om et år vil Marc Jacobs underlinje Marc by Marc Jacobs ophøre med at eksistere som selvstændigt brand. Marc by Marc Jacobs vil i stedet blive sammenført med hovedlinjen Marc Jacobs, hvilket blandt andet betyder, at underlinjens konkurrencedygtige prissætning forsat vil forblive i modevirksomheden. Det skriver Womens Wear Daily.

Konceptet blev tabt i udviklingen 

Valget om en brand-fusionen sker ifølge Marc Jacobs, fordi underlinjen ikke længere havde en klar tilknytning til hovedlinjens DNA, og derfor havde mistet sit oprindelige eksistensgrundlag. For Marc by Marc Jacobs var slet ikke tiltænkt som et selvstændigt og billigere brand, men derimod nogle produkter, der skulle gøre Marc Jacobs-universet mere tilgængeligt. Alligevel var det den vej, Marc by Marc Jacobs udviklede sig.

”Vi har på mange forskellige måder set på hvad det (red. Marc by Marc Jacobs) oprindeligt stod for, og hvordan vi er kommet væk fra det – og jeg tror nu vi er ved at finde tilbage. Vejen er at samle det under ét mærke,” siger Marc Jacobs til Womens Wear Daily.

LÆS OGSÅ: ”Designer ready-to-wear taber terræn”

Selvom produktionen af Marc by Marc Jacobs-brandet stopper, vil dele af underlinjens ånd stadig leve videre i Marc Jacobs-universet. Det vil nemlig forsat stadig være muligt at finde et billigere produktsortiment, samtidig med at enkelte produktkategorier fra Marc by Marc Jacobs-linjen også vil være tilgængelige. Marc Jacobs vil derfor få et bredere produktsortiment og en større prisvariation.

Ingen butikslukning i Danmark

Ifølge Marise Østergaard, der blandt andet ejer de danske Marc by Marc Jacobs-butik gennem sin franchisevirksomhed MN Retail, vil brand-fusionen ikke betyde butikslukninger. De tre danske Marc by Marc Jacobs-butikker vil derimod ændre navn til Marc Jacobs og derigennem øje synligheden af det nye samlede brand.

Kilde: Womens Wear Daily og Eurowoman.