Forbrugerne foretrækker tøjkøb i fysiske butikker
Forud for købet orienterer forbrugerne sig dog på nettet, og det er derfor vigtigt at have en klar webtilstedeværelse, selv hvis man er en lille butik.Ni ud af 10 danskere undersøger informationer om produkter, de overvejer at købe, inden de beslutter sig for at trække kreditkortet op af tegnebogen.
LÆS OGSÅ: “Store regionale forskelle i internetkøb”
Men mange køb foregår stadig i butikken. Faktisk foretrækker hele 71 procent at købe produkter inden for tøj og mode i en fysisk butik. Det viser en ny undersøgelse fra Eniro Danmark gennem Eniros Danmarkspanel.
Søgbarhed er afgørende
Allan Jacobsen understreger derfor, at det er vigtigt for mange små butikker at være tilgængelige på nettet.
LÆS OGSÅ: “Her er de nye regler for e-handel”
”Selvom størstedelen af danskere søger informationer om produkter på nettet, er der altså en stor præference for at købe dem i lokale butikker, og derfor er det fortsat vigtigt for mindre virksomheder og butikker, at de er søgbare på nettet, så forbrugerne kan finde frem til dem,” forklarer han.