23.03.15
H&M runder 100 butikker i Danmark
Den svenske tøjkoncern når med en række butiksåbninger senere denne uge op på i alt 100 butikker alene i Danmark.Det svenske tøj-konglomerat slår senere denne uge dørene op til en nyenoveret H&M-butik i Frederiksbergscenteret. Samtidig åbner tre øvrige H&M-mærker – COS, & Other Stories og Monki – også butikker i det udvidede center.
Dermed når H&M-koncernen op på i alt 100 butikker i Danmark.
H&M blev grundlagt i Sverige i 1947. Udover H&M, inkluderer koncernen også COS, Monki, Weekday, Cheap Monday og & Other Stories samt H&M Home.
I dag har koncernen mere end 3.500 butikker i 55 lande og beskæftiger mere end 132.000 medarbejdere. I 2014 omsatte H&M for 76.620 millioner svenske kroner.