Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Modeuge

Revolver samler sine messeaktiviteter på én lokation

For at undgå at belaste indkøberne med mere transport mellem de københavnske messevenues, lukker Revolver ned i Lokomotivværkstedet og udvider i og omkring Øksnehallen, skrive messekonceptet i en pressemeddelelse.
For at undgå at belaste indkøberne med mere transport mellem de københavnske messevenues, lukker Revolver ned i Lokomotivværkstedet og udvider i og omkring Øksnehallen, skrive messekonceptet i en pressemeddelelse.

Revolver, der slog dørene op for første gang under vintermodeugen i år, samler ved næste modeuge aktiviteterne i Øksnehallen (kaldet Revolver Meatpacking District).

Øksnehallen bliver knudepunktet i det, messekonceptet kalder “Revolver Village” og som vil bestå af fire udstillingshaller med en maksimal gåafstand på 50 meter.

Som noget nyt  vil Revolver også tilbyde separate showrooms med designermøbler. Dermed kan virksomheder og designere, der plejer at leje egne showrooms ude i byen, være en del af Revolvers øvrige handelsplatform.

Med koncentrationen af sine aktiviteter ét centralt sted i byen, synes Revolver at ønske at slippe for nogle indkøbere og udstilleres irritation over at skulle bruge transporttid mellem forskellige messevenues.

“Vi må erkende, at tiden er kostbar. Derfor må vi være endnu mere præcise både hvad angår indhold og opbygning. På denne måde gør vi det nemt og tidsbesparende for indkøberne at navigere og gøre forretning. Vi er super stolte over at præsentere, hvad vi ser som den perfekte løsning på den udfordring,” siger Revolvers stifter og kreative direktør, Christian Maibom i en pressemeddelelse.