Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

Designer ready-to-wear taber terræn

De store internationale modehuse kæmper med at holde salget i gang på ready-to-wear som følge af et ændret forbrugsmønster.
De store internationale modehuse kæmper med at holde salget i gang på ready-to-wear som følge af et ændret forbrugsmønster.

Mens luksusaccessories er mange modehuses styrke, ser det ud til, at deres ready-to-wear-linjer er ved at blive deres byrde. For ifølge en analyse fra markedsanalyse- og investeringsvirksomheden Exane BNP Paribas står mange modehuses ready-to-wear-linjer ofte for sølle fem procent af den samlede omsætning. Det skriver Business of Fashion.

Mindre statusværdi

Ifølge Exane BNP Paribas’ luksusansvarlige Luca Solca hænger den beskedne omsætning i designer ready-to-wear især sammen med et ændret forbrugsmønster.

”For forbrugerne giver luksustøj mindre værdi for pengene end andre luksuskategorier. For mens du kan have det samme ur, halskæde eller taske på hver dag – og altid se godt ud – kan du ikke have den samme kjole på til hvert event,” skriver Luca Solca til Business of Fashion og fortsætter:

LÆS OGSÅ: “Tendens: Designere ser ready-to-wear som en kreativ hæmsko”

”Tøj vil altid have en mindre statusværdi end andre luksusvarer, da brandet på et stykke tøj oftest er mindre synligt end eksempelvis på en taske. Derfor vælger kunder oftere at mikse tøj fra high-streetmærker og mærker i det midterste prissegment med dyre luksusaccessories, hvilket derved begrænser deres forbrug af designer ready-to-wear.”

LÆS OGSÅ: “Haute couture er blevet til semi-couture”

Han foreslår derfor, at holdingselskaber som Kering Group, Prada Group og LVMH brude overveje at omstrukturere nogle af deres luksusbrands og prissætte deres varer, heriblandt ready-to-wear, mere i midten af prisskalaen. Herigennem har de mulighed for at appellere til de kunder som eksempelvis Isabel Marant, Maje og The Kooples har succes med at tiltrække og drage profit af.

Kilde: Business of Fashion