Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Fransk luksusgigant åbner butik i København

Den danske virksomhed Group88 slår inden påske dørene op for Danmarks første Saint Laurent-butik i stormagasinet Illum.
Den danske virksomhed Group88 slår inden påske dørene op for Danmarks første Saint Laurent-butik i stormagasinet Illum.

København har det sidste år haft en tilstrømning fra førende internationale mærker. Heraf kommer en god portion fra danske Group88, der er en af de ledende aktører indenfor luksusmærker i Norden.

I 2014 kunne Group88 slå dørene op for spanske Loewe og franske Balenciaga, og den 28. marts bliver det så muligt at træde ind i franske Saint Laurent i en 180 m2 stor butik i Illum.

Udvikler København som luksus shoppingdestination

Ifølge Group88s administrerende direktør Thomas Møller er åbningen af Saint Laurent et vigtigt skridt for udviklingen i både Group88 og i København.

”Åbningen af Saint Laurent cementerer den udvikling, Group88 har været i gang med i løbet af det sidste halve år og ikke mindst internationalisering af København som shopping destination,” siger Thomas Møller i en pressemeddelelse.

I en nye butik, der er designet efter chefdesigner Heidi Slimanes butiksvision, vil man både kunne finde ready-to-wear, tøj og sko til kvinder.