Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Politianmeldt efter vildledende rabat-løfte

Det storkøbenhavnske storcenter City 2 er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for at have vildledt kunder med en ‘momsfri weekend’-kampagne tilbage i 2013.
Det storkøbenhavnske storcenter City 2 er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for at have vildledt kunder med en ‘momsfri weekend’-kampagne tilbage i 2013.

For lidt over to år siden reklamerede storcenteret City 2 med en ‘momsfri weekend’-kampagne, der lovede kunder -20 procent på alle varer i et udvalg af centerforeningens butikker. Kampagnen gjaldt dog ikke en række varer, såsom allerede nedsatte varer, hvilket City 2 ikke tilstrækkeligt havde adviseret om i deres bannerannoncer. Det fik i sin tid Forbrugerombudsmanden til at gå ind i sagen, og i dag er sagen så endt med en politianmeldelse for brud på markedsføringsloven.

LÆS OGSÅ: “800.000 kroner i bøde til SmartGuy for spam”
“City 2 lover forbrugerne momsfri weekend og 20 procent rabat på alle varer. Men foreningen angiver på en uklar måde, at tilbuddet ikke gælder for alle varer. Det er efter vores opfattelse vildledende markedsføring, da forbrugerne nemt får indtrykket af, at tilbuddet er bedre, end det reelt er. Derfor har vi valgt at politianmelde City 2,” siger konstitueret forbrugerombudsmand Benedikte Havskov Hansen i en pressemeddelelse.
City 2 har oplyst Forbrugerombudsmanden, at man ikke finder markedsføringen vildledende.