Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

Karl Lagerfeld vover sig ud i børnetøj

Dametøjsmærket Karl Lagerfeld udvider nu produktporteføljen og kaster sig ud i børnetøj og accessories.
Dametøjsmærket Karl Lagerfeld udvider nu produktporteføljen og kaster sig ud i børnetøj og accessories.

Karl Lagerfelds rockede designunivers er ikke længere forbeholdt det voksne segment, da mærket nu også lancerer tøjkollektioner og accessories til drenge og piger i alderen nul til 16. De nye produktlinjer vil blive designet, produceret og distribueret i samarbejde med Children Worldwide Fashion (CWF), der i forvejen har licenser på blandt andet Burberry, Chloé, Boss og Little Marc Jacobs. Det skriver Women’s Wear Daily.

LÆS OGSÅ: Name it vil ramme målgruppen med ny digital platform

Ifølge Karl Lagerfelds administrerende direktør Pier Paolo Rigi er det nye yngre fokusområde et naturligt skridt for mærket på grund af dets cool og ironiske designæstetik. Han understreger samtidig, at nøglemarkederne for de nye produktlinjer vil være Mellemøsten og Korea.

Børnetøjskollektionerne og accessories-linjerne vil være klar i handlen i 2016.

Kilde: WWD.com