Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

Zara stopper brug af angorauld

Den spanske tøjvirksomhed vil ikke have den omstridte angorauld i sine produkter.
Den spanske tøjvirksomhed vil ikke have den omstridte angorauld i sine produkter.

Det vil ikke længere være muligt at købe bløde sweatre af angora i Zara. Tøjvirksomhedens moderselskab Inditex oplyser, at man stopper alt salg af produkter i materialet, skriver Fashion United.

Produktionen af angorauld, der kommer fra kaninen af samme navn, har længe været kritiseret af dyrevelfærdsorganisationer. PETA i Asien har blandt andet rapporteret om levende kaniner, der får revet pelsen af. Inditex understreger dog, at de ikke har oplevet dyremishandling i deres produktion.

“Vi har ikke fundet bevis for nogen grusom praksis på de gårde, der leverer angorauld til vores butikker. Men efter en dialog med dyrevelfærdsorganisationer om mere bæredygtige måder at producere angora på, og for at højne standarderne i denne industri, har vi besluttet, at vores forbud mod angoraproduktionen er den rigtige beslutning,” skriver Inditex i en pressemeddelse til Fashion United.

LÆS OGSÅ: Nu er det permanent: H&M dropper angora 

Zara følger eksemplet fra kæder som Topshop, H&M og Primark, der allerede har droppet angoraulden. Ifølge The Guardian vil mærkets angoratøj blive fjernet fra butikkerne og sendt til syriske flygtninge i Libanon.

Ifølge Just-Style.com har over 70 mærker og leverandører droppet brugen af angorauld. Du kan se listen hos Just-style.com ved at trykke HER.

Kilde: Fashion Unit og The Guardian