Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

Kinesere efterspørger europæiske showrooms

Kina mangler multi-brand-showrooms med europæiske mærker, højt serviceniveau og luksus.
Kina mangler multi-brand-showrooms med europæiske mærker, højt serviceniveau og luksus.

Går man og overvejer at åbne et showroom i Shanghai, er nu et godt tidspunkt at gøre det på. Flere ”europæiske” showrooms, hvor én virksomhed repræsenterer flere brands, popper nemlig op i det kinesiske modelandskab, skriver Fashion United.

Kinas modeindustri er i forandring, og de kinesiske indkøbere har fundet ud af, at de ikke længere behøver at tage til Europa for at handle. Europa kan komme til dem. Det har Shawn Yuan opdaget. Han er supply chain director i det Shanghai-baserede showroom Both, der lanceres i februar og som blandt andet repræsenterer belgiske og engelske mærker.

”Det kinesiske marked er klar til nye brands og koncepter. Shanghai har ikke mange multi-brand showrooms, der tilbyder samme niveau af luksus, mode og service, som europæerne gør,” fortæller han til Fashion United.

LÆS OGSÅ: Carmakoma: Showrooms giver en mere rolig og fokuseret handelsproces 

Derfor oplever Shawn Yuan, at de fleste indkøbere er taget til Milano og Paris, når der skulle handles. Simpelthen fordi det hidtil ikke har været muligt at finde samme udvalg af mærker hjemme. Han håber, at der indenfor de kommende tre sæsoner bliver etableret et stabilt showroom-marked i Kina.

Kilde: Fashion United.