Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Modeuge

Positiv norsk vurdering af messedagene

Noget var vellykket, imens andet havde forbedringspotentiale, skriver det norske branchemedie Tekstilforum.no.
Noget var vellykket, imens andet havde forbedringspotentiale, skriver det norske branchemedie Tekstilforum.no.

Under overskriften “Positiv stemning i København” skriver Tekstilforum.no, at det er København i en nøddeskal, at der under den netop forgangne modeuge blev præsenteret to nye messekoncepter – den ene med to venues, Øksnehallen og Lokomotivværkstedet.

Generelt god stemning på CIFF

Tekstilforum vurderer, at der var en virkelig god stemning på CIFF.

”Det virkede som om, der var mange besøgende i alle afdelinger – også ude i C 5-pavillionen og i de faste showrooms i Bella Center,” skriver nordmændene.

Ros til flyttede indgange

Tekstilforum bemærker, at man på CIFF havde udvidet Sleek og Lab-områderne og flyttet indgangen.

”Det var noget, der gav messen et bedre flow, specielt til glæde for udstillerne i B-hallerne,” uddyber Tekstilforum.no, som også noterer, at der var flere små spisesteder spredt rundt på messen, hvilket ifølge Tekstilforum.no blev positivt bemærket af mange både udstillere og besøgende.

Æstetisk flot CIFF Raven

Derimod er Tekstilforum.no mere forbeholdning i deres vurdering af CIFF Raven i Forum:

”CIFF Raven i Forum kunne fremvise et rendyrket, minimalistisk og æstetisk stærkt koncept. Det var en stilfuld messe, der mest af alt havde karakter af en klinisk kunstudstilling bygget op i hvide kuber. Den dag, Tekstilforum besøgte messen, var der ekstremt stille både i gangene og inde på standene, og de udstillere, vi talte med, klagede over alt for få besøgende,” skriver det norske medie uden dog at redegøre for, hvilken dag og hvilket tidspunkt, de havde aflagt herremessen besøg.

Øksnehallen fyldt til bristepunktet

Tekstilforum.no svingede også en tur forbi Revolvers Meatpacking District i Øksnehallen. Om det skriver det norske branchemedie:

”Den fine hal var fyldt til britepunktet med udstillere, mange af dem kendte og designdrevne mærker, som tidligere har udstillet på Gallery eller Vision. Helt nye udstillere var der også på den nye messe, som – ud fra en vurdering af de sprog, der kunne høres på gangene og i standene – havde trukket danske og internationale besøgende til. Generelt var krisestemningen pakket væk. Det var en positiv oplevelse at besøge Revolver, da Øksnehallen summede af god energi. Det var godt at se, at ordrebøgerne var fremme på mange af standene og flere steder stod kunderne i kø for a blive ekspederet,” skriver sitet.

Lokomotivværkstedet kan blive bedre

Til Lokomotivværkstedet var der nogen mindre ros.

”Det, som nok specielt kræver en videreudvikling, er Revolver Fishmarket Distrivt. Tekstilforum besøgte messen i Lokomotivværkstedet torsdag eftermiddag, og sammenlignet med stemningen i Øksnehallen, var det betydeligt mere stille. En række af udstillerne var desuden gengangere Øksnehallen,” skriver Tekstilforum.no.

Du kan læse hele Tekstilforum.no’s dækning af modemesserne i København ved at trykke HER.