Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Spritny tøjkæde åbner 50 butikker i England

Under kodenavnet ’Project 50’ vil en række af sværvægterne i engelsk detailhandel åbne en helt ny tøjkæde. Målet er intet mindre end ambitiøst, da planen er at åbne 50 butikker i det engelske – og dét endda på kun to måneder.
Under kodenavnet ’Project 50’ vil en række af sværvægterne i engelsk detailhandel åbne en helt ny tøjkæde. Målet er intet mindre end ambitiøst, da planen er at åbne 50 butikker i det engelske – og dét endda på kun to måneder.

Med den tidligere administrerende direktør for Asda, Andy Bond, i spidsen skal juli næste år danne ramme om en af de største tøjkæde-åbninger i mere end et årti. På kun to måneder er det planen, at den nye tøjkæde skal åbne hele 50 butikker rundt om i England. Det skriver Daily Mail Online.

Den nye tøjkæde, der indtil videre går under navnet ’Project 50’ er målrettet mødre og børn og har en prisstrategi, der skal gøre den konkurrencedygtigt mod supermarkedernes tøjtilbud. Udover at give supermarkederne lidt modspil, har kæden dog også et andet formål, da den skal revitalisere englændernes brug af strøgbutikker i lokalområderne. De ambitiøse 50 butikker skal derfor spredes til forskellige bycentre landet over.

Udover Andy Bond tæller holdet bag den nye kæde blandt andet også det sydafrikanske detailmogul Christo Wiese, Sainsburys tidligere tøjansvarlige Adrian Mountford og Marks & Spencers tidligere merchandiseansvarlige Cathy Haydon.

Kilde: Dailymail.co.uk