Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Stor udstilling med parisisk modehus i København

København får i 2015 et eksklusivt besøg fra Paris, hvor der præsenteres en udstilling om modehuset Peachoo+Krejberg, som har den danske createur Roy Krejberg i spidsen.
København får i 2015 et eksklusivt besøg fra Paris, hvor der præsenteres en udstilling om modehuset Peachoo+Krejberg, som har den danske createur Roy Krejberg i spidsen.

Udstillingen Dark Angels kommer til at finde sted i sommeren 2015. Der bliver tale om retrospektiv rejse gennem det parisiske modehus Peachoo+Krejbergs historie.

Peachoo+Krejberg er dannet af indiske Peachoo Singh og danske Roy Krejberg, hvoraf Roy Krejberg har haft det overordnede kreative ansvar siden modehusets stiftelse. Det er derfor i høj grad Roy Krejbergs æstetik, der har formet modehusets designudtryk og bidraget til at gøre mærket internationalt anerkendt.

Couture-håndværk og poetisk, mørk æstetik

Peachoo+Krejberg har siden 2004 lavet kunstneriske tøjkreationer med fokus på couture-håndværk og en poetisk, mørk æstetik. Udstillingen vil derfor give besøgende et indblik i 10 års modevirksomhed, der samtidig står som et vidnesbyrd om en dansk designers internationale succes.

Før Peachoo+Krejberg var Roy Krejberg i mange år kreativ chef for Kenzo Homme, men har også arbejdet i lignende stillinger hos Martinique og Fais Jeff.

Dark Angels er kurateret af modeforsker Ane Lynge-Jorlén, der tidligere på året stod for modeudstillingen Clash – Modstand i Moden på HEART-museet i Herning.

 Den 19. december 2014 er tid og sted for udstillingen opdateret.