Modevirksomheden Ganni har netop åbnet første butik i Frankfurt i Tyskland. Butikken er på 100 kvadratmeter og placeret centralt i byen.

Efter åbningen af Gannis butik i Bikini House i Berlin i foråret, signalerer den nye tyske butikstilføjelse virksomhedens intention om at gøre Tyskland til deres favoritmarked. Det skriver Ganni i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: ”Her er modebranchens Gazeller 2014”

I maj måned ansatte Ganni desuden Jeppe Juel Møller, som virksomhedens nye kommercielle direktør for at fremtidssikre virksomhedens internationale ekspansion.

Ganni ejer og driver butikker i Danmark, Norge, Tyskland og England. Mærket blev grundlagt i 2000 og er i dag repræsenteret i over 400 butikker fordelt på 20 lande. Virksomheden designer fire kollektioner årligt, en never-out-of-stock-kollektion, sko, accessories og en lingerielinje. Ganni blev kåret til årets brand ved Elle Style Awards 2014.