Nyt indretningskoncept i PRD
I forbindelse med SS15 pressedagene åbner bureauet dørene for et nyt indretningskoncept i sit showroom og kontor i det centrale København.Resultatet er blevet til i tæt samarbejde med Studio David Thulstrup, hvis kunder blandt andet tæller Georg Jensen og YDE.
”Med vores nye indretningskoncept har vi forsøgt at sætte en ny standard for PR-showrooms. Vores ambitionsniveau har været højt og vi har haft afsæt i den stemning, der findes indenfor professionel retail med fokus på kvalitet, finish, forarbejdning og funktionalitet. For os er det et spændende skridt i den videre udvikling af vores kernemission: at tilbyde en stærk og dynamisk platform til fremtrædende og internationale brands inden for mode, design og livsstil,” siger administrerende direktør Henrik Juhl i en pressemeddelelse til FashionForum.
PRD er et strategisk kommunikations-, branding- og produktionsselskab, der har eksistereret siden 2005. Bureauet tæller 10 ansatte og yder services inden for kommunikation (produkt, strategi og corporate), PR-udlån, mediestrategi (offline, online og social media), copywriting (produkt, corporate), kampagneskydninger samt konceptudvikling og projektstyring inden for events, konferencer, presselanceringer, modeshows med mere.