Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

By Malene Birger gearer op i Asien

Efter en succesfuld butiksåbning i Tokyo sidste år, åbner By Malene Birger butik i Hong Kong i slutningen af september.
Efter en succesfuld butiksåbning i Tokyo sidste år, åbner By Malene Birger butik i Hong Kong i slutningen af september.

Som en del af en international ekspansionsstrategi, åbner By Malene Birger i slutningen af september deres første butik i Kina. Butikken kommer til at ligge i Hong Kong i det fashionable Lee Gardens område, og By Malene Birger får derfor luksusgiganter som Chanel, Hérmes og Gucci til naboer.

By Malene Birgers nye butik kommer kort efter mærkers første butik på det japanske marked, og ifølge By Malene Birgers administrerende direktør Charlotte Egelund, er butikken i Hong kong et meget vigtigt skridt på det asiatiske marked.

Hun understreger yderligere overfor FashionForum, at butikken kun er starten på deres asiatiske togt og at de forventer yderligere ekspansion i både Japan og Kina.

Butiksåbningen i Hong Kong sker i samarbejde med virksomheden Vein, der søger at udbrede Skandinavisk mode i Kina.