Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Bæredygtighed, Indland, Modeuge

Kom med til modedebat på Christiansborg

CPHFW SS15. Der skal diskuteres ansvar i modebranchen, når Christiansborg under Copenhagen Fashion Week slår dørene op og inviterer indenfor til debat.
CPHFW SS15. Der skal diskuteres ansvar i modebranchen, når Christiansborg under Copenhagen Fashion Week slår dørene op og inviterer indenfor til debat.

“Fast fashion” og “Planned obsolescence” er ord, der beskriver et konstant stigende forbrug af mode globalt, og da moderedaktør Vanessa Friedman fra New York Times var på talerstolen under Copenhagen Fashion Summit tidligere på året beskrev hun modeindustrien som et førerløst tog, der unægtelig vil køre galt på et tidspunkt.

LÆS OGSÅ: “Vanessa Friedman: Bæredygtig mode giver ikke mening”

Der er bred enighed om behovet for et synligt paradigmeskift i modeindustrien, men hvem står egentlig med ansvaret for at ændre den måde, der forbruges på i dag? Det er spørgsmålet, der er på dagsordenen, når Less Magazine og Danish Fashion Institute samler relevante aktører til debat i moderegi på Christiansborg på torsdag (7. august) kl. 14.30.

Om bevæggrundene for at afholde debatten siger Johan Arnø Kryger, Senior Manager fra Danish Fashion Institute:

“Hvis Danmark skal gå forrest i en grøn omstilling af modebranchen, må vi alle arbejde sammen, både industri, politikere og civilsamfund. Debatten, vi afholder på Christiansborg under modeugen, er derfor vigtig, da vi her samler alle relevante partnere til en diskussion om fremtiden.”

Panelet vil bestå af:

  • Benny Engelbrecht (S), Erhvervsordfører
  • Lone Loklindt (Rad.V), Formand for Folketingets Miljøudvalg
  • Mads Nørgaard, CEO/Designer
  • Sarah Dieckmann, DanWatch
  • Ole Í Gongini Jensen, CEO, Barbara Í Gongini

Debatten modereres af Lasse Lindegaard (P1 debat) og vil foregå i Fællessalen på Christiansborg.

Arrangementet er åbent for alle interesserede. Man skal blot tilmelde sig på Facebook via nedenstående link senest i morgen onsdag (6. august) kl. 11.

TILMELD DIG HER.

NB: Husk gyldig legitimation.