30.06.14
Wood Wood satser på England
Det danske modebrand Wood Wood satser på det engelske marked og har derfor åbnet et britisk datterselskab med eget kontor i London.Med Wood Woods nyansatte adm. direktør Per Gasseholm i spidsen ekspanderer det danske mode- og livsstilsbrand på det engelske marked. Wood Wood åbner således et britisk datterselskab samt et showroom og salgskontor i London. Åbningen sker med henblik på at være tættere på det engelske marked, som Wood Wood i en pressemeddelelse beskriver som ’et perfekt match’.
”Det er vores første prioritet at være tæt på markedet med henblik på at understøtte brandet og vores forhandlere direkte,” siger Per Gasseholm om udvidelsen.
Wood Woods salgsmanager Christian Jensen, der har været en del af virksomheden i to år, bliver hovedansvarlig for salg og kundeservice i England.