Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Modehusene tørster efter talent - Her er fem gode råd

En ny amerikansk undersøgelse viser, at op mod 70 pct. af de store luksusmodehuse har problemer med at finde de rette designtalenter til chefstillingerne. Men rapporten giver også fem gode tip til at løse udfordringen.
En ny amerikansk undersøgelse viser, at op mod 70 pct. af de store luksusmodehuse har problemer med at finde de rette designtalenter til chefstillingerne. Men rapporten giver også fem gode tip til at løse udfordringen.

Langt over halvdelen af alle modehuse finder det svært at fange de rette kandidater til chefdesignerstillingerne. Det viser en ny undersøgelse lavet i et samarbejde mellem Boston Consulting Group og Business of Fashion.

Her svarer knap 70 pct. af de adspurgte modehuse, at det er “umuligt” eller “meget svært” at finde dygtige designere til posten som kreativ direktør. Overordnet er udfordringen at finde kandidater, der både er kreative og har forståelse for forretning.

“En af de største udfordringer, luksus- og modehusene står over for i dag, er at finde, udvikle og fastholde de store kreative og forretningsorienterede talenter,” siger Jean-Marc Bellaïche, partner hos Boston Consulting Group.

Men det er ikke kun de kreative genier, modehusene har svært ved at finde. En tredjedel har svært ved at finde folk, der kan varetage virksomhedernes digitale profiler og 42 pct. mener, at der er stor mangel på tilskærere. Men der er meget, der kan gøres bedre i rekrutteringsfasen, påpeger Boston Consulting Group i en meddelelse om rapporten. De giver derfor fem tip til at finde og fastholde talent:

Sådan fanger du talenterne – Fem gode råd:

1. Investér i din virksomheds medarbejderprofil. Et ‘medarbejderbrand’ er lige så vigtigt som et hvilket som helst andet brand og skal opbygges, markedsføres og plejes i samme grad. Enhver virksomhed må finder måder at fortælle sin historie og definere klart, hvordan den – på HR-siden – adskiller sig fra resten. Denne historie skal udbredes igen og igen til eksisterende medarbejdere og potentielle kandidater gennem de rigtige kanaler.

2. Kortlæg talentet i din arbejdsstyrke. Denne lidt strenge og systematiske tilgang til talent bidrager til at kortlægge de kapaciteter, din virksomhed har brug for for at nå de overordnede mål. Samtidig giver tilgangen indblik i, hvilke kompetencer der allerede eksisterer i virksomheden – og i feltet generelt. Det giver virksomhederne mulighed for hurtigt at se, hvor talentet mangler, hvis man sammenligner data for udbud og efterspørgsel

3. Styrk brugen af sociale medier for at fange de bedste kandidater. Ved at skabe et attraktivt billede af virksomheden polstrer man sit brand, og her er både sociale medier og digitale kanaler som Google+, Pinterest og målrettede nyhedsbreve en god følgesvend. Virksomhederne bør række ud efter brugere både via websiden, jobfora og sociale medier, hvis de vil forbedre deres rekruttering.

4. Lær skolerne (personligt!) at kende. Virksomhederne kommer langt tættere på store mængder dugfrisk talent, hvis de bliver bedre til at skabe tætte relationer til uddannelsesinstitutionerne.

5. Identificér og opbyg morgendagens ledere. Virksomhederne bør i højere grad arbejde med at identificere både de potentielle medarbejdere og de eksisterende medarbejdere, der formår at kombinere kreativt know-how med forretningsforståelse. Herfra bør de udvikle skræddersyede udviklingsprogrammer, så styrken fastholdes.