Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

TEKO fusionerer med højskole

Brancheskolen VIA University College TEKO sammenlægges nu med Teknisk Merkantil Højskole i Horsens. Målet med fusionen er at løfte det faglige niveau og rykke skolen tættere på det private erhvervsliv.
Brancheskolen VIA University College TEKO sammenlægges nu med Teknisk Merkantil Højskole i Horsens. Målet med fusionen er at løfte det faglige niveau og rykke skolen tættere på det private erhvervsliv.

Fusionen mellem designskolen TEKO og Teknisk Merkantil Højskole begrundes med at begge uddannelser er rettet mod det private erhvervsliv og derfor kan støtte hinanden. Samtidig med fusionen opløses TEKOs lokale direktion i Herning, der i stedet samles under VIAs direktion i Århus.

TEKOs Direktør Anne Mette Zachariassen siger til Dansk Mode & Textil, at fusionsplanerne skal ses som en styrke.

”Man vil opjustere på, hvad VIA gør inden for de privatrettede uddannelser, og der vil blive henført mange ressourcer til området. Så det handler om at styrke, det vi gør, og gøre det endnu bedre,” siger hun til DM&T.

Anne Mette Zachariassen forventer, at TEKO også i den nye struktur vil kunne bevare sin tætte forbindelse til tekstil-, mode-og livsstilsbranchen. Blandt andet ved fremover at spille en mere aktiv rolle som samarbejdspartner med virksomhederne.

Kilde: Dansk Mode & Textil