Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Dyrberg/Kern henter koncerndirektør fra Sport-Danmark

Smykkevirksomhedens ny COO - koncerndirektør - er hentet fra virksomheden Sport-Danmark A/S.
Smykkevirksomhedens ny COO - koncerndirektør - er hentet fra virksomheden Sport-Danmark A/S.

Den danske smykkevirksomhed Dyrberg/Kern har pr. 1. marts hyret Bo Bendixen, 38 år, som ny COO – koncerndirektør.

Bo Bendixen er uddannet HD i Økonomistyring fra CBS og kommer fra en stilling som finansdirektør i Sport-Danmark A/S, hvor han havde ansvar for finans, logistik, distribution, IT og forretningsudvikling.

I Dyrberg/Kern får Bo Bendixen ansvar for finansfunktionen, supply chain, operations, IT og HR, og han skal bruge sin lange erfaring med at optimere administrative processer, lyder det i en pressemeddelelse fra Dyrberg/Kern.

Adm. direktør Henning Kern siger i samme meddelelse:

”Bos store erfaring med ledelse af finansfunktioner, retail og driftsoptimering har været afgørende faktorer i valget af COO, hvor Bo skal fortsætte driften og tilpasningen af forretningens processer. Jeg glæder mig meget til samarbejdet”.

Bo Bendixen erstatter som koncerndirektør Lisbeth Dau, som har tiltrådt en stilling som finansdirektør i Meyer Gruppen. Lisbeth Dau indtræder med afgangen i bestyrelsen bag Dyrberg/Kern. I den forbindelse udtaler CEO Henning Kern: ”Vi er meget glade for, at Lisbeth Dau er indtrådt i bestyrelsen.