Torsdag i forrige uge åbnede den cambodjanske fabriksarbejder Hun Chanthy en beholder med lim, hvorefter hun kastede op og mistede bevidstheden. Det fortæller hun i et interview med avisen Cambodia Daily.
Og Hun Chanthy var ikke den eneste, der besvimede. 25 af hendes kollegaer på den japansk-ejede skofabrik Shimano Shoes besvimede også.
Samme dag, men på en anden cambodjansk fabrik – tøjfabrikken Crystal Martin – besvimede yderligere 82 arbejdere. Angiveligt som følge af at have indåndet dampe fra et utæt batteri, der lækkede syre.
Ifølge Yang Sophoan, der er formand for the Cambodian Alliance of Trade Unions, udløste det en regulær domino-effekt på skofabrikken, da de første par arbejdere begyndte at besvime.
”Vi tror, at arbejderne sandsynligvis blev forgiftet af limen, fordi fabrikken brugte en ny lim til skoene, da den gamle lim ikke fungerede,” siger Yang Sophoan til Cambodia Daily.
”Jeg tror, at lave lønninger er den anden årsag til besvimelserne, fordi de ikke tjener nok til at kunne købe ordentlig mad, så de har et svagt helbred, og de kan ikke håndtere det dårlige arbejdsmiljø,” tilføjede hun.
Massebesvimelser er et velkendt fænomen i Cambodja
Det er langt fra første gang, at ansatte i den cambodjanske tekstilindustri besvimer i hobetal.
Ifølge rapporten ’Shop ’til they drop’, som blev udgivet i fjor af NGO’en Labour Behind the Label, blev der registreret over 2.100 tilfælde af massebesvimelser på i alt 29 cambodjanske tekstilfabrikker i 2012 og 500 tilfælde i første kvartal af 2013.
LÆS OGSÅ: ”Cambodjanske tekstilarbejdere besvimer på jobbet”
Der eksisterer imidlertid ikke en entydig forklaring på, hvorfor så mange tekstilarbejdere i lige netop Cambodja besvimer i antal på op til 300 ad gangen.
Rapporten ’Shop ’til they drop’ peger på fejl- og underernæring, som resultat af for lave lønninger, som en ud af flere mulige årsager til besvimelserne.
Rapporten er baseret på en undersøgelse fra sidste år, hvor 95 cambodjanske tekstilarbejdere fik målt kalorieindholdet i deres daglige fødeindtag samt deres BMI. Undersøgelsen viste, at 33 pct. af de 95 arbejdere medicinsk set var underernærede og 25 pct. af dem i alvorlig grad.
Problemet med massehysteri
Rapporten konkluderer dog, at der i de fleste tilfælde ikke er én klar årsag til massebesvimelserne.
De er derimod et resultat af adskillige faktorer, som for høje temperaturer på fabrikkerne kombineret med dårlig ventilation, mangelfuld adgang til rent drikkevand, overarbejde samt giftige dampe (som tilsyneladende ligger til grund for de to episoder i forrige uge).
Endelig fremhæver rapporten – den ofte misforståede årsag – mass psychogenic illness (MPI), som kun delvist kan oversættes til det danske udtryk: massehysteri.
Ifølge en videnskabelig artikel i The British Journal of Psychiatry fra 2002 er MPI et fænomen, som er blevet registreret på fabrikker siden den industrielle revolution. Det første tilfælde daterer sig tilbage til slutningen af 1700-tallet, hvor over 20 ansatte på en engelsk bomuldsfabrik fik en uforklarlig kvælningsfornemmelse samtidig. Siden da er det også registreret uden for fabrikkerne, fx på skoler og blandt soldater.
Ifølge artiklens forfattere forårsager MPI symptomer på sygdom, selv om man ikke kan stille en medicinsk diagnose.
LÆS OGSÅ: ”59 arbejdere besvimer på cambodjansk tekstilfabrik”
MPI viser sig fx, når flere hundrede personer besvimer samtidig, får udslæt eller kaster op uden, at der kan påvises en direkte årsag.
Et ubevidst oprør?
Én forklaring er, at arbejderne oplever en pludselig ekstrem angst på baggrund af en såkaldt falsk trussel. Ifølge de britiske artikelforfattere er der adskillige eksempler, hvor fabriksarbejdere eksempelvis har reageret kraftigt på en uskadelig lugt.
Den ene af artiklens forfattere vurderer, at tidligere eksempler på massebesvimelser i Cambodja kan have været udtryk for et kollektivt, men ubevidst oprør mod arbejdsforholdene.
”Jeg ser det, der sker i Cambodja, som en form for ubevidst forhandling. Det signalerer også til det bredere samfund, at noget er galt,” udtalte tidl. professor i psykologi på James Cook University i Australien, Robert Bartholomew i artiklen ’Hysteria against the Machine’, som omhandler massebesvimelser på de cambodjanske tekstilfabrikker og blev bragt i avisen Cambodia Daily i 2013.
”Fabrikker er notorisk kendt for udbrud af massehysteri (MPI), så meget, at visse forskere anvender termen ’fabrikshysteri’. Du har at gøre med et ’fanget’ publikum, der ikke bare kan gå, hvis de er utilfredse med arbejdsforholdene. De risikerer at blive fyret, men de har brug for pengene, så de bliver,” udtalte Robert Bartholomew.
En lignende forklaring finder man hos Aihwa Ong, der er professor i antropologi ved University of California Berkeley.
”Det er oprørshandlinger, der symboliserer det, som ikke bliver italesat direkte, og som kalder på en genforhandling af forpligtelserne mellem ledelsen og arbejderne,” skrev Aihwa Ong allerede tilbage i 1988 i tidsskriftet the Journal of American Ethnologist i en artikel om hændelser på fabrikker i Malaysia.
Ifølge Cambodia Daily har de cambodjanske myndigheder nedsat en komité, der skal undersøge årsagerne til massebesvimelserne og forsøge at finde en løsning.
Samtidig er det et af fokusområderne for initiativet Better Factories Cambodia, som blandt andet har søsat et programmet ‘Experts by Experience’, der skal øge bevidstheden om årsagerne til massebesvimelser.
Læs hele rapporten ’Shop ’til they drop’ – Fainting and Malnutrition in Garment Workers in Cambodia udarbejdet af NGO’en Labour Behind the Label i 2013 her.
Læs Cambodia Daily-artiklen ’Hysteria against the Machine’ fra 2013 her.
