COPENHAGEN FASHION WEEK AW14. Er der overhovedet brug for tre modemesser i København? Hvorfor er det så svært at samarbejde? Og hvilken retning bør den københavnske modeuge egentlig bevæge sig i?
FashionForum har stillet direktørerne bag de tre københavnske modemesser de samme 10 spørgsmål. I dag er Jan Carlsen, direktør for Vision – dametøjsmessen i Lokomotivværkstedet, der er i den varme stol.
Er der brug for tre modemesser i København?
Jeg tror, det er vigtigt, at vi har forskellige platforme, som kan differentiere sig, på samme måde som vi ser i fx Berlin og Paris. Vi servicerer forskellige segmenter og kommercielle interesser. København ville da være en sørgelig modemetropol, hvis indkøberne var henvist til én gigantisk messehal i Ørestaden. Vi arbejder i en dynamisk og foranderlig branche. Der skal være plads til at skille sig ud og skabe oplevelser for vores besøgende.
Hvordan bidrager ‘din’ messe til helheden – Copenhagen Fashion Week?
Vision er som en af byens messer handelsorganet bag Copenhagen Fashion Weeks eksistens. Vision bidrager til helheden ved kontinuerligt at udbyde og introducere stærke etablerede mærker. Som niche gør vi meget ud af at inddrage de nordiske designspirer på én og samme platform (fx gennem talentkonkurrencen Designer’s Nest, red.), og på den måde bidrager vi til fremvæksten af de nye talenter, som er essentielle for udviklingen af nordisk mode.
GALLERY: “FORFÆNGELIGHED ER MODEUGENS STØRSTE UDFORDRING”
Hvordan adskiller København som modeby sig fra modemetropoler i resten af verden?
København er primært en platform for Norden, hvor de andre metropoler har mere pondus med hensyn til internationale indkøbere.
København som modeby adskiller sig betydeligt. Byen afspejler en frihed og rummelighed, som beundres af resten af verden, så der er uendeligt meget inspiration at hente for de besøgende. I messesammenhænge adskiller København sig ved at være en mere seriøs handelsplatform. Det er her, at der bliver skrevet ordrer, når tømmermændene har lagt sig efter Berlin.
Hvad er den største udfordring for Copenhagen Fashion Week?
Interne konflikter er en udfordring i en konkurrencepræget branche. Hvad enten det drejer sig om showkalenderen eller Copenhagen Fashion Weeks bærende interessenter. Det hæmmer udviklingen og dermed fremdriften af modeugen som helhed.
En anden vigtig udfordring er manglen på opbakning i offentligt regi. – Modeugen er en stor indtægtskilde for byen, og det er dermed ikke kun i branchens interesse at få flere internationale indkøbere til byen.
CIFF-BOSS: DET ER SLUT MED DE GODE GAMLE DAGE – HELDIGVIS
Hvorfor er det tilsyneladende så svært at samarbejde om modeugen?
Der er for mange interessekonflikter. Det bliver ofte antaget at byens messer ikke kan samarbejde, men det er ligeså meget et udslag af, at udstillerne – mærkerne – ikke kan nå til enighed, som Copenhagen Fashion Week også oplever i planlægningen af showkalenderen.
Der hersker uro og handles impulsivt uden først at indgå i dialog med branchekollegaer. Som resultat fragmenteres den overordnede segmentering, og det er den, som vi hver især arbejder for at bibeholde. Der er ikke defineret nogle fælles perspektiver, som vi kan være kompromissøgende omkring. Der hersker en besynderlig antagelse om, at magt vokser med volumen, men selvfølgelig må vi ikke tolerere tyranner. Særligt i en branche drevet af passion og kreativitet.
Hvad ville være det bedste, der kunne ske for den københavnske modeuge, – og hvorfor?
Jeg tror, at det ville være i alles interesse, at der bliver uddelegeret ansvar i regeringsregi. Inden for fx infrastruktur og international markedsføring.
Hvordan imødekommes debatten om messe-/modeugebesøgstallene i din optik bedst?
Der bliver lagt for stor vægt på besøgstal. Selvfølgelig er det højt prioriteret, at vi skaber et grundlag for, at flere indkøbere besøger København. Men kvantitet er ikke altid lig med kvalitet. Det er udstillernes oplevelse, der definerer kvaliteten for os, og med dette princip fastholder vi vores beslutning om ikke at offentliggøre vores besøgstal.
Hvor tror du, CFW/CFF bevæger sig hen – vender tilstandene nogensinde tilbage til ‘de gode gamle dage’?
Vi kan ikke sammenligne os fremadrettet med opgangstiderne i 00’erne, hvor CPH Vision lagde kimen til Copenhagen Fashion Week. Det var nemlig opgangstider og ikke et standardniveau, som vi har mulighed for at leve op til i dag. Vi må ikke glemme at glæde os over den fremgang, vi alligevel oplever, bare fordi det engang har været endnu bedre.
Eksisterer messerne som salgsplatform om 10 år?
Ja, behovet vil formentlig altid være der, tekstilbranchen har behov for en fælles mødeplads, hvor de kan præsentere deres produkter og networke. Så længe vi har tøj på kroppen, er der grundlag for en modemesse.
Er I tilfredse med de indkøbere, der gæster København?
På nordisk plan ja, men vi kunne godt ønske os flere internationale indkøbere. Der er ikke nogen tvivl om, at det er bedre at præsentere nordiske produkter i hjemlige omgivelser. Det giver indkøberen en ide om, hvordan den nordiske baggrund/kultur hænger sammen med udtrykket i designet, det er svært at gøre i Paris eller Berlin.
Det samme gælder for møbelbranchen, som har (design-)rødder i den nordiske kultur. Igen må der gøres en indsats fra offentlig side, og det kan ikke gå hurtigt nok, hvis vi skal fastholde eksporten.
Læs også CIFFs Kristian W. Andersens og Gallerys Christian Gregersens svar på de samme spørgsmål.
