Modevirksomheden Gozzip har skiftet navn til Sandgaard A/S efter at have udvidet brand-porteføljen med to nye mærker i august. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Sandgaard A/S overtog mærkerne Studio og Veto fra DK Company, så virksomheden nu rummer følgende fem brands: Gozzip, Nais, Veto, Studio og DeLuca.

LÆS OGSÅ: “Gozzip køber to DK Company-mærker”

”Vi har haft meget travlt med at udvikle nye forretningskoncepter i tiden frem til årsskiftet, så vi kan være forberedte til 2014. Vi lancerer helt nye innovative markedsføringstiltag, som ikke er set tidligere, og vi glæder os til at afsløre det hele,” udtaler direktør Lars Sandgaard i pressemeddelelsen.