Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Pandora stopper samarbejder over hele landet

Pandora kritiseres af en række forhandlere efter at have opsagt samarbejder med 63 butikker i Danmark.
Pandora kritiseres af en række forhandlere efter at have opsagt samarbejder med 63 butikker i Danmark.

Tidligere på året opsagde Pandora samarbejdet med 67 butikker, og nu er yderligere 63 blevet tilføjet til listen over forhandlere, som efter nytår ikke længere skal sælge Pandoras smykker. Sådan skriver Jyllands-Posten i dag.

I et kortfattet brev til forhandlerne, fik de at vide, at Pandora vil ”fokusere på færre og større forhandlere’. I brevet stod der desuden, at forhandlerne ville få til nytår til at afslutte deres samhandel med smykkekoncernen.

LÆS OGSÅ: ‘Masseopsigelse af Pandora-forhandlere’

Butiksejerne, som er blevet opsagt, raser over Pandora, og anklager koncernen for elendig forretningsmoral. Derudover har flere af de opsagte forhandlere en mistanke om, at opsigelsen skyldes et ønske hos Pandora om at bremse butikker, der sælger smykkerne med en rabat på nettet.

”De vil ind og styre priserne. Jeg har hele tiden gået med en opfattelse af, at de på et tidspunkt ville finde en begrundelse for at opsige mig, så jeg ikke kunne have netsalg mere,” siger Ulla Flintholm, indehaver af en smykkebutik i Fjerritslev og netbutikken smykkelykke.dk til Jyllands-Posten.

For at komme forhandlerne med store lagre til gode, har Pandora tilbudt at annullere eller tilbagekøbe produkter, der er købt ved CPHJS-smykkemessen i august, samt i indsalget i samme periode. At opsigelserne har noget med internel-salg at gøre, afviser koncernen dog.

LÆS OGSÅ: ‘Pandora har stor succes i Europa’

Udover de 130 butikker som er blevet opsagt i Danmark i løbet af 2013, har Pandora yderligere opsagt over 1.000 butikker i blandt andet Australien og Tyskland.

Kilde: www.epn.dk