Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Sådan: Få succes med børnetøj i Tyskland

Danish Fashion Institute indgår samarbejde med børnemessen Playtime om speeddating med tyske agenter i november.
Danish Fashion Institute indgår samarbejde med børnemessen Playtime om speeddating med tyske agenter i november.

Det tyske modemarked rummer stadig masser af potentiale, men det er et svært marked at gabe over uden de rigtige samarbejdspartnere – især når det gælder børnetøj. Derfor arrangerer Danish Fashion Institute i slutningen af november speed-dating med tyske børnetøjsagenter.

”Tyskland er et meget fragmenteret børnetøjsmarked med mange mindre lokale messer og lokale agenter og der kan vi forhåbentlig hjælpe med kontakt til de helt rigtige partnere,” lyder det fra kommunikationschef i Danish Fashion Institute Cecilie Thorsmark.

Danish Fashion Institute arrangerer eventet i samarbejde med Playtime Paris – den store børnetøjsmesse, der både finder sted i Paris, Tokyo og New York.

”Vores medlemmer har defineret Playtime som den absolut bedste europæiske børnetøjsmesse med stort kendskab til hele det europæiske børnetøjsmarked. Derfor er Playtime den perfekte samarbejdspartner, både i forbindelse med dette arrangement, når vi skal finde de helt rigtige tyske kontakter, men også på længere sigt,” siger DAFIs kommunikationschef.

Så hvis din virksomhed søger en agent i Tyskland, er dette en enestående mulighed for at få opdyrket (eller udvidet) jeres netværk på et meget stort, europæisk marked.

Det foregår sådan her:

  • Når I har tilmeldt jer arrangementet, vil I hurtigt efter modtage en liste over tyske agenter, hvor I kan krydse af ved de agenter, som I har interesse i at møde på dagen. De tyske agenter modtager på samme vis en oversigt over de tilmeldte danske børnetøjsmærker.
  • Såfremt jeres ønsker stemmer overens med de tyske agenters ønsker, inviterer Danish Fashion Institute de pågældende agenter til Danmark.
  • Selve arrangementet består af en række individuelle møder mellem agenter og mærker af en varighed på 30 minutter pr. møde.
  • Arrangementet afholdes den 28. november i København. Det koster 1.499 kr. for DAFI-medlemmer, og 4.999 kr. for ikke-medlemmer at deltage.

Tilmelding

Deadline for tilmelding til arrangementet er mandag d. 4. november. I tilmelder jer ved at udfylde virksomhedsinformation på dette link.

Arrangementet vil blive afholdt i Danish Fashion Institute: Design Society, H.C. Andersens Boulevard 27, København.

Spørgsmål til arrangementet kan rettes til cecilie@danishfashioninstitute.dk.