Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

Dyrberg/Kern indtager engelsk juvelerkæde

Dyrberg/Kern har underskrevet en aftale med Storbritanniens største juvelerkæde, der snart vil forhandle de danske smykker i deres butikker.
Dyrberg/Kern har underskrevet en aftale med Storbritanniens største juvelerkæde, der snart vil forhandle de danske smykker i deres butikker.

Storbritanniens største juvelerkæde, H. Samuel, forhandler fra på tirsdag smykker fra det danske smykkefirma Dyrberg/Kern. Det skriver business.dk.

I første omgang vil smykkerne forhandles i 40 af kædens butikker fordelt over hele England, og ifølge direktør for Dyrberg/Kern Henning Kern, er der mulighed for mere.

Han håber nemlig ifølge business.dk på at kunne nå ud til helt nye kundegrupper. Og hvis de danske smykker bliver en succes hos englænderne, er der mulighed for at udvide markedet til resten af juvelerkædes 360 butikker fordelt over hele Storbritannien.

LÆS OGSÅ: Trollbeads satser på yngre kunder med nyt koncept

Henning Kern understreger samtidig over for business.dk, at der allerede findes et stort marked for smykker i England, og at samarbejdet med H. Samuel derfor er oplagt for Dyrberg/Kern:

“At gå bredt ud på markedet kræver stærke distributionskanaler. H Samuels, er den stærkeste juvelerkæde på markedet og er et oplagt match for Dyrberg/Kern. Vi kan tilbyde sæsonvariation og fashionsmykker til H. Samuel, som fører smykker af en mere generisk art,” siger Henning Kern.

Kilde: business.dk