
Til World Retail-konferencen i tirsdags fortalte ejeren af Topshop Phillip Green, at han ønsker at åbne butikker i Kina i forbindelse med lanceringen af den nye kollektion, som Kate Moss laver i samarbejde med Topshop. Det skriver Fashion United på deres hjemmeside.
Phillip Green løftede sløret for, at strategien indebærer en række pop up-shops i storcentre rundt omkring i Kina, men han er heller ikke afvisende over for at skulle åbne egne butikker.
Tidligere i år åbnede Topshops moderselskab Arcadia en flagship store i Hong Kong, og i den forbindelse ligger Topshops ejer, Phillip Green, angiveligt i forhandlinger med flere partnere om en udvidelsesaftale.
Kilde: FashionUnited