Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

HR-hjørnet: Hvordan spotter du en god konsulent til rekruttering?

HR-hjørnet hiver denne gang fat i, hvilke egenskaber der gør en dygtig rekrutteringskonsulent. Og der er flere forhold, du skal være opmærksom på.
HR-hjørnet hiver denne gang fat i, hvilke egenskaber der gør en dygtig rekrutteringskonsulent. Og der er flere forhold, du skal være opmærksom på.

<img class="alignleft" alt="HR_logo_H70PX-PS" src="https://fashionforum.dk/wp-content/uploads/2013/08/HR_logo_H70PX-PS.png” width=”69″ height=”57″ />HRpeople er et konsulenthus, der har fokus på Human Resources, rekruttering og coaching. På FashionForum blogger HRpeople om medarbejderforhold og ledelse i modebranchen. Læs mere på www.hrpeople.dk

 

En vellykket rekruttering giver dig en kandidat som afspejler kvalitet og effektivitet, bedre trivsel og sidst øget omsætning. Valget af en god rekrutteringskonsulent er derfor vigtig. HRpeople stiller skarpt på, hvordan du spotter en god rekrutteringskonsulent til din virksomhed.

Rekruttering er en af de mest værdifulde investeringer, man som virksomhed gør sig og valget af rekrutteringskonsulenten er dermed kimen til succes.

“I de fleste virksomheder bruger folk 2 pct. af deres tid på at rekruttere og 75 pct. på at styre deres rekrutteringsfejltagelser,” siger Richard Fairbank, der er adm. direktør i Capital One.

Først og fremmest er rekrutteringskonsulentens professionelle baggrund og erfaring altafgørende og meget vigtig i forhold til en professionel rekrutteringsproces, der bringer din virksomhed succes og resultater med sig. HRpeople giver fem tips til, hvordan du spotter en dygtig rekrutteringskonsulent.

1. Din rekrutteringskonsulent skal være din virksomheds ambassadør

Som sådan ligger loyaliteten, hvor pengestrømmen flyder. Det gør den også for mange rekrutteringskonsulenter. Den gode rekrutteringskonsulent ser det store billede. De vil sørge for, at de indsamler de oplysninger, der er vigtige for virksomheden, nemlig at afspejle og være ambassadør for din virksomhed

2. Hvor meget ved konsulenten reelt om jobbet?

En god rekrutteringskonsulent vil forstå, hvorfor stillingen er åben, hvor mange mennesker der er på holdet, hvilke færdigheder der er vigtige for stillingen, og hvilke personlighedstræk der er vigtige for ledelsen og så videre. Hvis en rekrutteringskonsulent blot læser jobbeskrivelsen, så skal du kræve mere.

Konsulenten skal være passioneret omkring din virksomhed, værdierne og kende virksomhedens vision og kultur.

3. Kender konsulenten branchen?

En god rekrutteringskonsulent gør sig helt klart, hvad og hvilken branche de ansætter i, og dermed hvilken type kandidat, der er tale om. De bør være i stand til at drøfte branchen med kandidaten med en vis grad af forståelse for, hvad stillingen helt konkret indeholder. Vigtigst af alt vil konsulentens netværk også afspejle konkret viden om de bedste kandidater til det pågældende job.

4. Din konsulent skal være både din og kandidatens kontaktperson

En god rekrutteringskonsulent bør holde kandidaten underrettet før, under og efter processen, de er jo formidlere og skal løbende afstemme behov og forventninger mellem dig og kandidaten. Hvis kandidater går flere dage uden at høre fra rekrutteringskonsulenten og dermed virksomheden og ikke returnerer opkald, kan det i værste fald betyde, at kandidaten vælger et andet job.

5. Detaljer, oversigter og struktur

Hvordan forløber din rekrutteringskonsulents rekrutteringsproces? Er det et 5 minutters opkald, hvorefter næste skridt er et interview med en kandidat? Selv om det nogle gange er tilfældet, er det for langt de fleste vigtigt, at den indledende proces foregår struktureret, grundigt og effektivt inden mødet med kandidaten går i gang. Det som rekrutteringskonsulenten bør være opmærksom på, er at gennemgå hver eneste del af jobbet, forberede interviewprocessen og tage sig tid til at besvare eventuelle spørgsmål om hvert trin. Det bør være vigtigt at dele sine erfaringer til kandidatens fordel.

Og endelig, som vi siger i vores branche: Lange rekrutteringsforløb giver lange ansættelsesforhold.