Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Saks og Neiman Marcus får nye ejere

Både Neiman Marcus og Saks, begge kæder af luksusstormagasiner i USA, skifter ejer denne sommer. Førstnævnte går for omtrent 33 mia. kr.
Både Neiman Marcus og Saks, begge kæder af luksusstormagasiner i USA, skifter ejer denne sommer. Førstnævnte går for omtrent 33 mia. kr.

Den amerikanske kæde af luksusstormagasiner Neiman Marcus får nye ejere. Det skriver FashionUnited.co.uk.

Det bliver det Los Angeles-baserede investeringsfirmaer Ares Management og Canadian Pension Plan Investment Board, der køber kæden for imponerende seks milliarder dollar, svarende til 33 mia. kr., og deler det økonomiske ansvar lige over.

”Vi planlægger at skyde kapital ind i Neiman Marcus for at sikre virksomhedens position i lang tid fremover som en luksuskæde uden sidestykke,” lyder det fra David Kaplan, der er seniorpartner i Ares Management, til FashionUnited.co.uk.

Det forventes, at købsaftalen afsluttes i fjerde kvartal, hvor de to nuværende ejere investeringsfirmaerne Warburg Pincus og TPG Capital giver tøjlerne videre. De to købte kæden i 2005 for 5,1 mia. dollar, svarende til ca. 28 mia. kr.

Det er nummer to i rækken af amerikanske luksuskæder, der skifter ejer inden for ganske kort tid. For blot en måned siden blev stormagasinkæden Saks nemlig købt af Hudson’s Bay Company for 2,9 mia. dollar (16,3 mia. kr.).