Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Vi mærker branchen - FashionForum i praktik

Netværkorganisationen Danish Fashion Institute er i denne uge at finde hos medlemsvirksomhederne. FashionForums chefredaktør, Naja Hertzum, er blandt andet i praktik hos Hummel i Aarhus.
Netværkorganisationen Danish Fashion Institute er i denne uge at finde hos medlemsvirksomhederne. FashionForums chefredaktør, Naja Hertzum, er blandt andet i praktik hos Hummel i Aarhus.

Denne uge ligger kontorerne øde hos Danish Fashion Institute og dermed også hos FashionForum. Organisationen har nemlig sendt alle ansatte – også direktøren – i praktik ude i de danske modevirksomheder.

”Det har længe været en ambition at lære medlemsvirksomhederne bedre at kende. Praktikken giver os mulighed for at høre, hvad branchen egentlig har brug for i hverdagen. Modevirksomhederne får mulighed for at påvirke os og vores arbejde med at fremme dansk mode,” siger Eva Kruse, adm. direktør i Danish Fashion Institute.

Blandt andre Hummel i Aarhus og A Question Of i København får besøg af FashionForum-redaktionen, mens andre af Danish Fashion Institutes ansatte er sendt til Pilgrim i Skanderborg, Peter Jensen i London, Jack & Jones i Brande og Munthe plus Simonsen, Ganni og Maria Black Jewellery i København.

FashionForum vender selvfølgelig stærkt tilbage med masser af spændende nyt ude fra den virkelige modeverden oven på oplevelsen, og har naturligvis sørget for, at der stadig er masser af nyheder og jobannoncer på sitet hele ugen.