Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Modeuge

CIFF barsler med sportsmesse

Den store modemesse har planer om at åbner en sportsmesse til januar. Således tager giganten i Ørestad konkurrencen op med Sportex-messen i Vejle.
Den store modemesse har planer om at åbner en sportsmesse til januar. Således tager giganten i Ørestad konkurrencen op med Sportex-messen i Vejle.

Når CIFF slår dørene op til messen i januar 2014, er det ikke blot børnetøj og modetøj til mænd og kvinder, der bliver vist frem. Nordeuropas største modemesse satser nemlig på at lancere en helt ny sportstøjsmesse til vintersæsonen.

”Lige nu eksisterer der kun en sportsmesse (messen Sportex i Vejle, red.), og vi håber at kunne skabe en lækker messe med gode mærker,” lyder det fra PR- og kommunikationsmanager for CIFF Janne Villadsen til FashionForum.

Hun fortsætter:

”Det er selvfølgelig stadig et spørgsmål om, hvorvidt interessen (fra udstillerne, red.) er der, men vi satser på at lancere sportsmessen til vinter.”

Hvor Sportex hver sæson afvikles forskudt i forhold til Copenhagen Fashion Week, typisk en uge efter modeugen om sommeren og en uge før om vinteren, har CIFF planer om at køre modemesse og sportsmesse samtidig.