At Kina er i vækst, og den købestærke folkegruppe er attraktiv for verdens forretningsdrivende, er ingen hemmelighed. Det har nu fået det danske pels- og modehus Birger Christensen til at satse på Kina som fremtidigt handelsland. Det skriver Business.dk.
“Timingen er en afgørende faktor for succes på det kinesiske marked, og vi mener, den er rigtig nu,” siger Jens Birger Christensen, som er ejer af firmaet og forretningen Birger Christensen på Strøget i Hovedstaden, til Business.dk.
Jens Birger Christensen er ikke i tvivl omkring, at der er en plads til en virksomhed som dem på det attraktive marked:
”Det kinesiske pelsmarked er domineret af produktion – ikke af design. Der mangler derfor ypperligt designet pels som den, vi kan levere,” fastslår han og fortsætter:
”Vi ønsker en fornuftig vækst på det kinesiske marked, hvor vi får uddannet vores partnere samt salgsstaben til at forstå vor DNA og værdisæt. I det lys ser vi ikke en åbning af den første reelle Birger Christensen-butik før om tidligst to år,” siger Jens Birger Christensen.
Kilde: Business.dk