Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Hurra! Flere e-handelspriser til modebranchen

I går uddelte FDIH deres årlige e-handelspriser, og de største danske modewebbutikker var - naturligvis - blandt vinderne.
I går uddelte FDIH deres årlige e-handelspriser, og de største danske modewebbutikker var - naturligvis - blandt vinderne.

I går uddelte FDIH årets E-handelspriser, og igen i år var der modevirksomheder på podiet:

Den enorme webbutik Smartguy.dk vandt internethandelsforeningens pris for ”Bedste cross-border”, mens modeportalen Miinto vandt hele to priser, dels en for ”Bedste værktøj til e-handel” og dels for ”Bedste marketingkampagne”.

”Priserne giver os et skulderklap for vores evne til at være innovative og rent faktisk tænke og bygge en platform, der kan sælge produkter online”, lyder det fra en glad adm. direktør Konrad Kierklo.

Foruden priser til modebranchen var følgende virksomheder på podiet:

  • Bedste værktøj til e-handel: Miinto
  • Mobil e-handel og services: Danske Bank
  • B2B: Brødrene Dahl
  • Cross-border: SmartGuy
  • Vækstprisen: Skatepro
  • Årets detalje – bedste design: Flügger
  • Omni-channel: Matas
  • B2C: Unisport
  • Bedste marketing kampagne: Miinto
  • Brugernes favorit: Nicehair.dk
  • E-handelsprisen Guld: Unisport

E-handelsprisen uddeles hvert år af FDIH (Foreningen for Dansk Internethandel) og er årets største fest i e-handelsbranchen. Sidste år løb SmartGuy med E-handelsprisen Guld og blev senere nummer 2 i den europæiske finale.

Juryen består af e-handelseksperter og beslutningstagere fra store e-handelsvirksomheder, der i fællesskab finder vinderne til prisfesten 23. maj 2013.