Her må du droppe agentens provision
Det er yderst sjældent lovligt at lade agentens provision bortfalde, selvom en underskrevet kontrakt er gået i vasken.Agenten er vendt hjem med en underskrevet kontrakt. Men pengene fra kunden falder aldrig. I den situation vælger mange modemærker at trække agentens provision – men det er faktisk kun lovligt i meget få tilfælde, forklarer erhvervsjuridisk fagchef Sven Petersen fra Dansk Erhvervs tekstilorganisation WEAR i en artikel.
Agentens provision må nemlig kun bortfalde, hvis kunden er såkaldt ”betalingsudygtig”, lyder det:
“Det er forkert at inddrage agentens provision, blot fordi kunden ikke betaler. Faktisk bortfalder agentens provision kun, hvis kunden er betalingsudygtig.”
Sven Petersen fra Dansk Erhverv fortsætter i artiklen:
“Dette fremgår af handelsagentslovens § 14 modsætningsvis. Det kræves dog ikke, at kunden skal være gået konkurs. Ej heller, at agenturgiver har taget kunden i fogedretten. Hvor meget der præcis kan kræves af agenturgiver for at han med rette kan afskrive fordringen og nægte agenten provision, er der dog ikke klare afgørelser på. Dette kan derfor med fordel præciseres i handelsagentkontrakten.
Betaler kunden ikke på grund af forhold, der kan tilskrives agenturgiver – for eksempel fordi der er fejl i leverancen – har agenten krav på sin provision. Dette gælder således også, hvis agenturgiver lader kunden afbestille en vare.
Dette udgangspunkt kan ikke fraviges ved aftale til skade for agenten.
Brancher med mange afbestillingerI brancher hvor kunden sædvanligvis kan afbestille varen frem til en bestemt dato (eksempelvis tekstilbranchen) bør agentkontrakten tage højde for, at provisionskravet først stiftes, når kunden bestilling er endelig. Hvornår provisionskravet stiftes kan aftales frit.
Det ligger i selve samarbejdskonstruktionen, at agenten skal overvåge markedet og derved give agenturgiver en fornemmelse af, hvilke kunder der er betalingsdygtige og hvilke ikke. Det er lidt vanskeligt for den typiske udenlandske agenturgiver at holde øje med det danske eller det skandinaviske marked og agenten skal derfor vurdere situationen på agenturgivers vegne, lyder det fra Dansk Erhverv.
Omvendt kan man dog næppe deraf udlede, at agenten jævnligt skal tage kreditoplysninger på kunder. Dette skal i så fald nedfældes i agentkontrakten. Agenten skal blot følge med i medierne og via sit netværk.
Sluttelig kan man indgå aftaler, hvor agenten hæfter for kundens betaling. Dette kaldes ”del credere” og ses meget sjældent. Agenturgiver skal betale ekstra for denne forsikringsordning. Dette kan ske igennem en forhøjet provisionssats.
Kilde: Dansk Erhverv
