Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Magasin: Kineserne har førsteprioritet

Butikker nyder godt af, at flere og flere kinesiske turister har Danmark som rejsemål, når ferien skal bestilles og pengene skal spenderes.
Butikker nyder godt af, at flere og flere kinesiske turister har Danmark som rejsemål, når ferien skal bestilles og pengene skal spenderes.

I 2012 tog Københavns Lufthavne imod intet mindre end 50.000 kinesiske turister. Dette skriver epn.dk, der også oplyser, at kinesiske turister bruger ca. tre gange så mange penge som en almindelig rejsende.

Det stigende antal af besøgende kinesere og den sum, de hver især spenderer, har man kunne mærke i både Illum og Magasin i København:

”Vi kan se, at der kommer flere og flere kinesere til Danmark, især til København, derfor er kineserne vores førsteprioritet lige nu,” siger Jan Helleskov, som er kommunikationschef i Magasin du Nord, til epn.dk.

Magasin oplyser derudover, at de har solgt for over dobbelt så meget til kinesiske kunder inden for de sidste år.

Også i Københavns Lufthavne har man på detailfronten mærket det stigende kinesiske besøgstal og vil fremover tilpasse udvalget af butikker, så de matcher de kinesiske forbrugere bedst muligt:

“Vi har tænkt på de kinesiske kunders behov i butikssammensætningen i lufthavnen. Kineserne efterspørger typisk luksus og mærkevarer, og det er med i vores tanker, når det besluttes, hvilke butikker der skal ind,” siger Lea Holm, som er kommunikationsrådgiver i Københavns Lufthavne, til epn.dk.

Kilde: epn.dk