Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

Britisk Vogue satser på teenagerne

Med juni-nummeret af Vogue UK udkommer også et Miss Vogue - et 116 sider stort modemagasin målrettet de unge læsere.
Med juni-nummeret af Vogue UK udkommer også et Miss Vogue - et 116 sider stort modemagasin målrettet de unge læsere.

Det britiske marked får sin egen pendant til det amerikanske Teen Vogue – i hvert fald for en tid. Når juninummeret af Vogue UK kommer på gaden, sælges det nemlig sammen med en ny lillesøster: Miss Vogue.

Håbet er, at det nye magasin kan føje nye læsere til ’den voksne’ udgave af Vogue.

Det er redaktør på British Vogue Alexandra Shulman, der har fungeret som chefredaktør på Miss Vogue, og den nye unge udgave har tiltrukket friske annoncører. Således har blandt andre kæder som Miss Selfridge, Forever 21 og Inditex-kæden Bershka ifølge WWD.com lagt ca. 132.000 kr. for et annonceopslag, mens en enkeltside stod i godt 9.000 kr.

”Det var ikke svært at sælge annoncerne, idet priserne lå på 60 pct. af bookingraterne i Vogue,” lyder det til WWD.com fra Stephen Quinn, der er udgivelsesredaktør på både Vogue UK og Miss Vogue. Ud af Miss Vogues 116 sider, er 32 sider reklame.

Begge magasiner er i juni tilgængelige på print og i en Ipad-version. Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om, at Miss Vogue skal udkomme i en selvstændig udgave.