Danish Fashion Institute introducerer nyt tirsdagsmøde
DAFI Tuesday er Danish Fashion Institutes nye mødeformat, hvor ny relevant viden om branchen bliver præsenteret til morgenkaffen.Danish Fashion Institute skyder et nyt mødeformat i gang og vil hver anden tirsdag fra starten af maj afholde møder med varierende emner. Det nye koncept går under navnet DAFI Tuesday.
Det nye mødeformat er udformet som et morgenmøde, hvor medlemmer af Danish Fashion Institute og andre interesserede udefra kan komme og modtage kort og konkret information og viden. Der tales i øjenhøjde og målet er, at møderne skal give ny viden, som kan deles med kollegaer og implementeres direkte i virksomheden.
Det første DAFI Tuesday-morgenmøde finder sted tirsdag d. 7. maj og her vil fokus være på transport. Derfor har DAFI inviteret UPS, som er verdens største transportør af ekspresforsendelser og pakker.
UPS vil bl.a. fortælle om den brancheaftale, som er indgået mellem DAFI og UPS og give en A-Z-guide til deres hjemmeside.
Tilmelding skal ske senest onsdag d. 24. april på mail: lns@danishfashioninstitute.dk og er gratis for medlemmer. Det koster 400 kr. for ikke-medlemmer at deltage.
Sted: Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København K.