Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Margit Brandt og Kopenhagen Fur under samme tag

Kopenhagen Fur har netop offentliggjort et nystartet samarbejde mellem dem og det internationale anerkendte designfirma Margit Brandt.
Kopenhagen Fur har netop offentliggjort et nystartet samarbejde mellem dem og det internationale anerkendte designfirma Margit Brandt.

Pelsauktionshuset Kopenhagen Fur og det danske modemærke Margit Brandt har indledt samarbejde. Håbet er, at samarbejdet med Kopenhagen Fur kan målrette brandets internationale udvikling og styrke Margit Brandt position over for potentielle nye kunder.

Derfor flytter Margit Brandt også med til Kopenhagen Furs nyåbnede innovations- og designcenter i Bredgade, hvor det vil være let at møde kunder – særligt fra Fjernøsten – lyder det i en meddelelse fra Kopenhagen Fur.

Med det nye samarbejde følger også en udvidelse af ejerkredsen bag Margit Brandt. Lone Fønss Schrøder, som har en fortid i Maersk men nu er professionel bestyrelseskvinde, bliver nemlig medejer af Margit Brandt og vil med investeringsselskabet Norfalck såvel som Kopenhagen Fur i ryggen fremadrettet varetage familien Brandts interesser og ønsker for firmaet.

Kopenhagen Fur eksporterer en stor del af deres skind til Fjernøsten, og det spås derfor fra pelsfirmaets side, at det i de nye fælles lokaler vil blive let at møde nye kunder fra Østen, der er på udkig efter et samarbejde med lige præcis en skandinavisk anerkendt designvirksomhed som Margit Brandt.

Margit Brandt har siden 1965 leveret dansk mode til danskerne og resten af verden og dele af designerens kollektioner er i dag kendt som designikoner fra den skandinaviske modescene. Margit Brandt selv gik bort i 2011.