Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Sådan udvikler og fastholder du dine talenter

Kom med til stort gratis seminar om talentpleje og -udvikling i modebranchen. Bliv klogere på, hvordan du finder og fastholder talenterne.
Kom med til stort gratis seminar om talentpleje og -udvikling i modebranchen. Bliv klogere på, hvordan du finder og fastholder talenterne.

Onsdag holder Kunstakademiets Designskole åbent seminar om ‘talent i modebranchen’. På talerstolen er blandt andre designer Anne Sofie Madsen, der fortæller om alt det, der følger med, når man bliver udnævnt som et af modebranchens nye talenter.

For alle taler om talent, men hvad dækker termen egentlig over? Hvordan plejer og udvikler man talent – og er det medfødt?

H&M’s rekrutteringschef Beata Aurell gæster designskolen og skal tale om, hvordan man administrerer og rekrutterer talent i den store svenske modekoncern.

Ike Rusk er designer og underviser ved Royal College of Art i London og fortæller ved seminaret om, hvordan den prominente designskole arbejder med talentudvikling i undervisningen.

Endeligt er også forskningsassistent (og ikke mindst tidligere FashionForum-journalist!) Moussa Mchangama på talerstolen. Han skal fortælle om sit forskningsprojekt, hvor han har afsøgt talentrekruttering i danske modevirksomheder.

FashionForum er på pletten – er du?

Talent i modebranchen

Tid: Onsdag d. 13. marts 2013 kl. 14-16

Sted: Holmen, Danneskiold-Samsøes Allé 53, indgang J, Festsalen

Tilmelding: Til mmk@kadk.dk senest tirsdag den 12. marts 2013.

Pris: Arrangementet er gratis og åbent for alle.

Seminaret er arrangeret af Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning